Kranio Sakral Terapi

kranio sakreal terapi


Kranio Sakral Terapi er en blid, men også dybtgående behandlingsform.
Der arbejdes med lette tryk på især kranie, rygsøjle og korsben.
Målet med behandlingen er at frigøre eventuelle spændinger i væv og led i kranio sakral systemet, og dermed korrigere for skævheder og ubalancer samt forbedre blodcirkulationen og flowet i hjernevæsken, som cirkulerer i kraniet og rygmarvskanalen.

Virkning
Forestil dig en sten bliver kastet i vandet, så vil du se ringe brede sig i vandet.
Forestil dig dit hoved i mine hænder. Jeg forsøger at afspænde og forbedre flowet i kranio sakral systemet. Virkningen af dette, vil brede sig i kroppen, som ringene i vandet.

Spændinger i KST systemet kan stamme fra f.eks. fysiske traumer som trafikuheld, fald og operation, eller de kan opstå ved psykisk stress, depression eller følelsesmæssig ubalance.

Hvad er KST godt til?
Kranio Sakral Terapi er en ideel behandling til:

  • Hovedpine og migræne
  • Smerter i nakke og ryg
  • Piskesmæld
  • Stress, anspændthed og koncentrationsbesvær
  • Svimmelhed
  • Tinnitus
  • Bidfunktionsproblemer
  • Kæbespændinger
  • Svækket immunsystem
  • Kronisk træthed og depression
  • Søvnproblemer
  • Bækkenløsning hos gravide
Hvordan foregår behandlingen
Selve behandlingen varer ca 1 – 1 1/2 time
Den blide behandling giver ofte klienten en oplevelse af dyb afslapning, og kan næsten føles som en meditativ søvn.
Kranio sakral terapien giver vitaliteten et løft, og har en gavnlig virkning på ens velbefindende, og dermed på livskvaliteten.
Filosofien er, at kroppen har de nødvendige ressourcer, og er selvkorrigerende.
Hvis kroppen får de rigtige signaler, vil den rette sig selv.
Nogle oplever bedring allerede efter første behandling. Andre får først en væsentlig bedring efter flere behandlinger.

Kranio Sakral Terapi er også et godt supplement til igangværende traditionelle behandlingsformer.

Jeg kombinerer ofte kranio sakral terapi med massage, Rosenbergteknik og akupunktur

Hvor stammer KST fra
KST blev opfundet af en amerikansk læge, William Sutherland, tidligt i forrige århundrede.
Behandlingsmetoden blev udviklet af dr. John E. Upledger og medarbejdere i USA i 1970`erne.